Terminalen Roskildevej er overgået til ERA BILER
Kære kunde,
Som led i udviklingen af Terminalen kæden er vi ved at revidere og justere strategien. Det medfører blandt andet øget fokus på Hyundai og BYD, samt andre bilmærker Nic. Christiansen Gruppen selv importerer til Danmark. Sideløbende hermed bringes samarbejdet med kædens øvrige nybilsmærker til ende.
Konkret betyder det for Terminalen Roskildevej, at der fra 1. maj 2024 ikke længere vil blive forhandlet fabriksnye Nissan fra denne adresse. Ønsker du efter denne dato at købe en ny Nissan, hjælper vi dig meget gerne i vores forretning i Kastrup, som fortsat er autoriseret Nissan forhandler. På Roskildevej i Taastrup fortsætter vi med at tilbyde autoriseret service på Nissan frem til 31. marts 2025.
1. maj 2024 er også dagen, hvor Terminalen Roskildevej bliver en del af ERA BILER kæden, som Nic. Christiansen Gruppen overtog 1. februar 2024. ERA BILER er autoriseret Toyota forhandler med forretninger i henholdsvis Hillerød, Helsinge og Frederikssund - og per 1. maj 2024 også på Roskildevej i Taastrup. Fra forretningen på Roskildevej i Taastrup vil fremadrettet forhandles Toyota person- og erhvervsbiler, samt nyere brugte biler. Alle medarbejdere fra Terminalen Roskildevej fortsætter hos ERA BILER, og det vil derfor være velkendte ansigter, du møder, når du besøger forretningen. BYD showroom på samme adresse fortsætter uændret som en del af Terminalen Taastrup.
Mvh Mads Iversen, Direktør